Symaskine tilbehør til nybegynder

Hvilket tilbehør behøver jeg?

Hos Symaskiner.dk kan du købe et udvalg af tilbehør til din symaskine eller overlocker. Vi forhandler originalt tilbehør fra Brother, Organ og VERITAS. Heriblandt tilbehør som nåle, spoler, forlængerborde og tasker til transport og beskyttelse af din maskine.

Det rigtige nålevalg
Hvad enten du skal sy i læder, jersey eller jeans, så har vi de rette nåle til dit kommende syprojekt. Hvis du køber en symaskine hos os, så følger der automatisk et nålesæt med. Ønsker du at sy i nogle lidt mere "krævende" materialer, så som læder, jersey eller jeans, så kan vi anbefale at købe nåle, der passer til netop disse projekter. Dette er for at passe bedst på din symaskine og ikke mindst det materiale du syr i. Nålene er udviklet til de enkelte materialer, og hjælper derfor med mere effektive resultater. Vores nålesortiment passer til alle vores sy- og overlock maskiner.

Gør dine syprojekter nemme og overskuelige
Vi har originale spoler til din Brother eller VERITAS symaskine, som sikrer en optimal brugeroplevelse. Spolerne giver mulighed for at have gang i mange syprojekter på én gang. Du undgår nemlig at skulle spole flere forskellig farver tråd på samme spole, når du skifter mellem dine projekter. Du kan nemt organisere dine projekter, ved at have mere end én spole.

Med et originalt og praktisk forlængerbord til din Brother symaskine eller overlock, kan du nemt udvide dit arbejdsområde. Dette kan være med til at give dig mere arbejdsro og medvirke at du bliver mere effektiv i syprocessen. Vi har forlængerborde som passer til alle vores Brother modeller.

Bliv inspireret til dit næste syprojekt
Søger du efter inspiration til nye syprojekter, så kan du passende give dig i kast med Thea Rytters inspirerende sybog. Bogen er for dig som gerne vil i gang med at sy, men ikke rigtig ved hvor man skal starte. Den er ligeledes for den let øvede, som blot har brug for ny inspiration til spændende syprojekter. Her syr du nemt lækkert hverdagstøj efter egne mål.

Syning i børnehøjde
Hos Symaskiner.dk kender vi vigtigheden af sikkerhed, når unge mennesker eller børn bruger symaskiner, især med hensyn til kombination af små fingre og brugen af nåle. Du kan hjælpe med at undgå nogle af de små ulykker, ved at anvende Brothers fingerbeskytter som bl.a. følger med KE14s eller de farvede Brother Limited edition modeller LP14, LW14, LB14 og LM14. Ligeledes kan fingerbeskytteren købes som et supplement og installeres på eks. X14s.

Fingrebeskytteren hjælper med at forhindre, at de små fingre kommer for tæt på synålen, således at man som forælder kan koncentrere sig fuldt ud om samværet og den kreative hyggestund. Som udgangspunkt, så passer den til alle Brother symaskiner som ikke har nåletråder installeret.

Professionelle resultater
Tvillingenålen fra Brother er perfekt til at lave en dobbeltsyning. God til projekter, hvor du skal sy i vævede og strikkede tekstiler med stretch - eks. jersey, fleece og stof til bade- og sportstøj. Du kan med fordel bruge den til kanten på en T-shirt i jersey eller andre elastiske metervarer. En syning med tvillingenåle er utrolig stærk og holdbar. Ved syning med tvillingenål, behøver du en ekstra spolepind for at kunne komme i gang med at bruge tvillingenålen. Ved brug af en tvillingenål, skal spolepinden monteres på symaskinen, for at kunne holde den ekstra trådrulle. Se vores udvalg af spolepinde under tilbehør.

Udvid dit arbejdsområde
Med et originalt forlængerbord fra Brother har du mulighed for at udvide dit arbejdsområde og dermed skabe dig et rigtigt godt syflow. Dette giver øget komfort, og gør det nemmere at arbejde med dine syprojekter.

Opbevarer du din maskine sikkert?
Ønsker du at din maskine skal undgå støv og opbevares sikkert, så kan vi klart anbefale at opbevare den i en praktisk taske udviklet til beskyttelse bl.a. under transport. Hos Symaskiner.dk finder du tasker til både Brother og VERITAS symaskiner samt overlocks.

Tilbehørspakke til dit niveau
Det kan være svært at vide, hvor meget tilbehør man behøver alt efter hvilket niveau man er på. Vi har gjort det let for dig og lavet fire forskellige tilbehørspakker: Begynder, standard, udvidet og komplet. Æskerne tager udgangspunkt i det mest basale tilbehør, du behøver for at komme i gang med dine syprojekter. Det er vigtigt at bruge det rigtige udstyr, så din maskine holder længere.

Eftersøger du noget specielt?
Slutteligt, mangler du en skrædderlinial, mønsterpapir, saks eller elastiktråd til dit næste smock-projekt, så står vi ligeledes klar til at hjælpe. Giv os gerne en tilbagemelding, hvis der er varer som du savner på Symaskiner.dk.

Tilbage til blog