Mød Julie Lisberg / VERITAS ambassadør

list i: Sytips

Julie er VERITAS nye syambassadør. Med hendes utrolig kreative evner deler hun syning og strik via hendes magiske Instagramprofil. Læs mere om Julie næste syprojekter

Introduktion af dig selv

Jeg er en kreativ nordjyde bosat i Aalborg, hvor jeg bor med min kæreste gennem 9 år og vores to birmaer. Jeg har altid fundet roen i kreative projekter - alt fra at tegne og male til nu at sy og strikke. Jeg har taget to kreative uddannelser. Jeg har en bachelor i industrielt design og læser nu til grafisk designer.

32.png

@julielisberg

Hvornår begyndte du at sy, og hvad fik dig motiveret?

Jeg begyndte at sy i sommeren 2020. Jeg har altid gået op i min stil og hvad tøj jeg går i, og da flere og flere kreative profiler dukkede op på Instagram, så motiverede det mig virkelig til at anskaffe en symaskine selv!

Hvilken funktion på din Bessie symaskine er du gladeste for?

Uh den er svær! Jeg kommer fra en gammel sag, så alt er jo bare fantastisk, når det kommer til Bessie. Men små funktioner som autohæft og -klip gør det jo super nemt! Derudover er jeg ret fan af den gennemsigtige rude til undertråden, så man kan se, når man slipper op for tråd.

31.png

Hvilket syprojekt er du mest stolt af??

Mit første syprojekt som endte lykkeligt er #pufærmekjolen af @mariamollerdk og den er jeg så stolt af! Efter at have fået erfaring er en af mine stolteste projekter nok min #Ingridjakka(synes selv det er lidt vildt at have syet sin egen jakke) og ellers min seneste lilla smocktop.

Hvad er dit næste syprojekt?

Jeg skal helt klart have syet mig nogle sommerkjoler og toppe af en masse genbrugsstof! Hvilken det helt præcist bliver er jeg typen som beslutter på dagen.

3 fun facts?

1. Min tålmodighed er meget lille, hvilket betyder jeg ofte springer ret vigtige dele af syningen over som nåle og pres (dog arbejdes der på at blive bedre her).

2. Jeg har så travlt med at vise mine nye kreationer frem, at de ofte ikke er helt færdige, når jeg ligger billeder op af dem på min profil (fx oplæg eller trådklip).

3. Jeg er alt-eller-intet-typen. Jeg går altid all in på en ny hobby. Dette er både en styrke, da jeg virkelig er god til at fordybe mig, fokusere og producere - men samtidig er det en svaghed, da det ofte kan føles som en besættelse jeg ikke får ro fra.

Hvilke syprofiler bliver du mest inspireret af?

@lykkelaurassyunivers  

@pernillespyntesyge

 @krudseduller 

@johannekohlmetzblog 

@mariamollerdk

Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Januar Februar Marts april Maj Juni Juli august september Oktober november december